Brystforstørrelse ( BFO ) med et naturligt resultat

Naturlige bryster med langtidsholdbare silikoneimplantater 

Denne del af hjemmesiden er en vejledning i, hvorledes man finder den rigtige størrelse implantat og den rigtige type implantat. Vi ønsker at give vores patienter naturlige bryster med lang holdbarhed, garantier og god service.

Hvad man skal vide om brystimplantater:
I dag anvendes i Danmark kun silikoneimplantater.
I løbet af de sidste 20 år er silikoneimplantaterne blevet gradvist forbedret, så med de gode silikoneimplantater der findes på markedet i dag, er komplikationerne faldet så drastisk, så man kan tilbyde silikoneimplantater til næsten alle, der ønsker større bryster. Et silikoneimplantat består af en silikoneskal og en silikonegel. Alle implantater der forhandles i Danmark er i dag CE mærkede, desuden er nogle af dem godkendt af FDA, som i USA svarer til den danske sundhedsstyrelse. Det er et kvalitetsstempel af være FDA godkendt.

Silikoneskallen:
Silikoneskallerne bør i dag være af low-bleed typen, dvs. 3-5-lags silikone, som gør silikoneskallen i praksis uigennemtrængelig for silikonegelen. Et godt low-bleed implantat siver kun en antydning silikone over en årrække. Silikoneskallen skal være passende elastisk og kunne modstå tryk og træk og være holdbar. De fleste anvender texturerede (noprede, ru) implantater.

Ru (texturerede) silikoneimplantater:

Rundt implantat (anatomisk implantat)


Dråbeformet ( anatomisk) implantat

 


Silikonegelen:
Silikoneimplantater er den type implantat, som føles mest naturlig. Silikoneimplantater findes i forskellige faconer, runde eller dråbeformede (anatomiske ), og i forskellige profiler. Silikonegelen kan være mere eller mindre sammenhængende og dermed have forskellig viskositet. Klassiske runde implantater er helt bløde. Lidt mere faste er cohesive gel implantater med en sammenhængende (skærefast) silikonegel, som i dag bruges i både runde og dråbeformede implantater.  Hvis der på et eller andet tidspunkt går hul på et implantat, er silikonegelen sammenhængende, hvis man vælger et implantat med cohesive gel, hvilket betyder at den sammenhængende gel bliver liggende i den lomme hvor implantatet er lagt.
Der er kvalitetsforskelle på implantater, og det er naturligvis af stor vigtighed at vælge et kvalitetsimplantat, men herudover kan man vælge facon og størrelse, så det passer til den enkelte kvindes udseende og ønske.

Billedet viser et gennemskåret silikoneimplantat med sammen-hængende (cohesive) gel.

 

Særlige komplikationer til silikoneimplantater:

Umiddelbare komplikationer: Infektion i såret er sjælden og som regel overfladisk. Risikoen for dybere infektion omkring selve implantatet er meget lille på gode klinikker i Danmark (formentlig i størrelsesordenen få promille). Ved en dyb infektion fjernes implantatet og langvarig antibiotisk behandling er nødvendig, inden et nyt kan genindlægges.

Senkomplikationer: Omkring implantatet dannes hos alle en tynd bindevævshinde, der afgrænser implantatet fra det omgivende væv. I nogle få procent bliver denne bindevævshinde til en bindevævskapsel som er fortykket og skrumper, hvilket resulterer i at brystet føles hårdt og evt. bliver ømt. Denne såkaldte kapselskrumpning kan opstå enkelt – eller dobbeltsidigt. Årsagen hertil er ikke kendt, muligvis skyldes det hudbakterier. Tilstanden kan behandles med en kapsel-operation, der hjælper i de fleste af tilfældene. Er der først én gang opstået kapselskrumpning er risikoen for efterfølgende ny kapselskrumpning øget.

Holdbarhed af implantaterne: Moderne implantater holder i mange år, hvor længe kan ikke siges på forhånd. Fabrikkerne Mentor og Allergan, som har FDA godkendte implantater, oplyser at efter ca. 7-8 år er der hul på 1-2 % af brystimplantaterne. Man kan derfor med rimelighed forvente en holdbarhed på mindst 10 år, og for nogle af de nyeste formentlig betydelig længere. Man må således tage med i sine overvejelser, at en eller flere udskiftningsoperationer senere kommer på tale.

Godkendelser og garantier:

Fabrik Godkendelse Livslang erstatning af implantatet ved ruptur = hul på implantat eller kapsel gr. 3-4. Økonomisk støtte til operationsomkostninger ved ruptur = hul på   implantat Gratis  1-2 nye implantater ved: 1. operation for svær kapsel,    Grad 3 og 4.
2. hul på implantat
3. formændring af implantatet, fx foldning af implantat
Allergan FDA + Euro 1000 i 10 år +
Mentor CE / FDA 1 + Euro 1000 i 10 år 0
 Eurosilikone CE + 0 +
  1. Nogle af Mentors implantater der er fabrikeret i USA er FDA godkendte, Mentors implantater, der er fabrikeret i Europa er CE godkendte.

 

  • Konklusion:
    I Europa skal implantaterne skal som minimum være CE-mærkede. Gode implantater der sælges i USA er FDA godkendte. (FDA er Sundhedsstyrelsen i USA der har meget høje krav til godkendelse ).
  • Indholdet i silikoneimplantaterne, silikonegelen bør så vidt muligt være cohesiv = sammenhængende.
  • De runde implantater er de blødeste, men også dråbeformede implantater er i dag tilstrækkelig bløde til at de føles naturlige.
  • Da implantaterne skal holde i mange år er det tilrådeligt at vælge en implantattype hvor undersøgelser viser at der er lang holdbarhed.
  • Garantierne er forskellige fra fabrikat til fabrikat, dog giver alle fabrikker er livsvarig garanti, hvilket betyder at, hvis der går hul på silikoneskallen erstatter fabrikken dette ved at give et nyt implantat gratis, uanset hvor gammelt implantatet er. Herudover giver fabrikkerne forskellige andre garantier, forskellig fra fabrik til fabrik.

Mere om implantaterne kan ses på forhandlernes hjemmesider:

www.Noscomed.com/dk/ Produkter / Plastikkirurgi. Forhandler af Mentor implantater       www.Natrelle.eu. Forhandler af Natrelle implantater produceret af Allergan www.goba.dk/side1. Forhandler af Eurosilikone implantater

 

Konsultationen:
Når man overvejer brystimplantater er det både en god ide og også nødvendigt med en konsultation hos en plastikkirurg. Konsultationen hos plastikkirurgen foregår hos os således:

Patienten starter med at fortælle, hvorfor hun ønsker brystimplantater, fx små bryster fra naturens side eller små bryster efter graviditet og amning eller små bryster efter vægttab. Oplyser om evt. tidligere brystsygdomme, incl. knuder, oplyser om evt. brystcancer disposition.
Hun oplyser om evt. kroniske sygdomme og evt. medicin, allergier m.v.
Herefter fortæller hun om sine ønsker for de større bryster: størrelse: lille, moderat eller stor, fylde for oven, og viser evt. fotos af ønskede bryster.
Plastikkirurgen ser herefter på brysterne, føler at der ikke er knuder og tager derefter mål af forskellige afstande på bryster og brystkassen.

Valg af implantatstørrelse:
Der prøves med en BH og prøveimplantater i en BH. Man starter med en mindre størrelse og går derefter op i størrelse til patienten har fundet den størrelse, som hun føler sig tilpas med, hverken for stor eller for lille. Der prøves også med en stram bluse, helst hvid. Man skal give sig god tid til at finde den rigtige størrelse.

Der tages flere mål på forsiden af brystkassen og der prøves størrelse med BH og prøveimplantater.
Den endelige størrelse findes i fabrikkens system til bestemmelse af implantatstørrelse, hvor der tages højde for patientens mål på brystkassen, patientens valgte størrelse, projektionen af implantatet og dette holdes igen op mod patientens ønske om en bestemt skålstørrelse.
Hvis man ikke er sikker på at den valgte størrelse er den rigtige, kan man evt. komme til en ny konsultation og prøve størrelsen igen. Det er vigtigt at finde den korrekte størrelse, fordi en ændring af det indsatte implantat til en anden størrelse kun kan ske med en ny operation.
Hvis man ønsker naturligt udseende bryster må man ikke vælge et for stor implantat. Plastikkirurgen vil vejlede om størrelsen er passende, men i sidste ende er størrelsen patientens eget valg.

Valg af implantattype:
Herefter diskuteres typen af implantater – runde eller dråbeformede (anatomiske). Runde implantater findes i op til 4 profiler for hver størrelse, medium, medium plus, høj, meget høj. Dråbeformede implantater findes i op til 15 forskellige profiler og dimensioner for hver størrelse. Man kan derfor finde præcis det implantater, der passer til hver enkelt patient.

Valg af fabrikat:
Plastikkirurger har forskellige implantater fra forskellige fabrikker som de foretrækker. De implantater der sædvanligvis indsættes i Danmark stammer fra anerkendte fabrikker. Der er gode resultater, hvis der anvendes et anerkendt implantat og plastikkirurgen har rutine med operationen. Nogle klinikker giver patienten et valg mellem forskellige fabrikater, mens nogle klinikker udelukkende anvender et bestemt fabrikat. Der vil være forskelle i implantatpriserne fra forskellige fabrikker – se nedenfor.

Gennemgang af operationsforløb, efterforløb, bivirkninger og komplikationer:
Alt dette vil blive gennemgået mundtligt og er beskrevet i informationsmaterialet som ses nedenfor.

Afslutning af konsultationen og pristilbud:
Ved operationens afslutning vil man få udleveret et pristilbud, som omfatter operation, narkose og evt. indlæggelse og antallet af opfølgende konsultationer. Derudover kan der være ekstraomkostninger som BH-er, evt. indlæggelse, kapselforsikring  m.v.  Priserne kan derfor variere en del fra klinik til klinik afhængig af implantattypen og af fabrikatet af implantaterne og evt. ekstraomkostninger. Man skal derfor lægge alle tallene sammen, når man laver en prissammenligning og samtidigt se på fabrikkens garantier og klinikkens ”service ”.

Tryghed:
Det er forskelligt, hvad de forskellige klinikker tilbyder af garantier og service før og efter operationen. Man kan sammenlægge garantier og god service til en pakke.

  1. Forundersøgelse ved plastikkirurg, hvor dine muligheder, begrænsninger og risici bliver gennemgået
  2. Der prøves med BH og prøveproteser under konsultationen, så du selv kan finde den størrelse der er den rigtige for dig. Vi vejleder, men du bestemmer den endelige størrelse.
    Gratis BH og elastikbandage efter operationen, der sikrer at ” forbindingen ” omkring dine nye bryster er korrekt og dermed er med til at give et godt resultat.
  3. Kontrol af læge ved fjernelse af tråde og herefter kontrol af den opererende læge efter 3 måneder og evt. efter 1 år.
  4. Udlevering af fabriksetiketterne der viser hvilke implantater der er indlagt(garantibeviserne), fotos taget inden operationen  og en operationsbeskrivelse. Dette sikrer at du altid kan få den rette behandling mange år senere ved evt. udskiftnings operation. Husk at opbevare dette med dine vigtige papirer.
  5. Kapselforsikring, hvilket betyder at, hvis du får en behandlingskrævende kapselstramning  omkring dine implantater behandler eller opererer vi dig gratis de første 2 år efter indsættelsen af dine brystimplantater.
  6. Produktgarantier i henhold til implantatfabrikkens gældende garantier på operationstidspunktet.

BH og elastik sikrer den rette bandagering efter operationen. 

Se før-efter fotos her

Operationerne foretages på :
Andreas Prinzlau Plastikkirurgi og Bodylift Center, Hjortholmsvej 2, 2830 Virum, tlf. 72440606

Priser: se detaljeret prisliste her og på hjemmesiden: www.bodyliftcenter.dk 

Generel information vedrørende brystforstørrende operation  

Formål: Ved hjælp af indlæggelse af implantater i brysterne at opnås øget fylde og i de fleste tilfælde desuden en mere harmonisk facon.

Generelt:  I dag har ca 2 millioner kvinder i verden brystimplantater. De hyppigste grunde til indlæggelse af implantater er: meget små bryster efter endt brystudvikling, svind af brystvævet efter endt amning, tendens til hængebarm eller størrelsesforskel af brysterne. Efter en evt. endt ammeperiode skal brysternes størrelse have været konstant i mindst 3  måneder før der opereres på brystet. Er brystet slapt og hængende (evt. med mange strækmærker), må der som regel foretages en supplerende operation (brystløft), enten før, samtidig eller efter, for at få en tilfredsstillende facon af brystet. Kvinder under 18 år opereres ikke.

Brystimplantater: Et implantat består af en ydre skal af fast silikone og indhold. Skallens overflade kan være glat eller tekstureret (nubret). Indholdet kan bestå af mere eller mindre tyktflydende silikone-gele eller  saltvand. Tidligere fandtes også andre indholdsstoffer i proteserne, men disse markedsføres ikke i dag. Silikoneimplantater anvendes næsten altid, da de giver det bedste kosmetiske resultat.

Silikoneimplantater har været anvendt siden 1962. Gelen består af medicinsk silikone og implantaterne er CE-mærkede. Moderne implantater findes i mange variationer med hensyn til størrelse og profiler og der anvendes både runde og dråbeformede implantater. Geleen i implantaterne kan være mere eller mindre sammenhængende (cohesive).

Inden operationen: Ved konsultationen inden operationen bestemmes størrelse og faconen af implantatet ved at prøve forskellige størrelse i en BH. Plastikkirurgen vejleder under konsultationen så patienten kan opnå det bedst mulige resultat ud fra hendes ønsker.

Operationen: Foretages oftest i fuld bedøvelse. Snittet lægges som regel under brystet, men kan også lægges omkring brystvorten. Implantatet kan placeres foran eller bagved brystmusklen eller under muskelhinden, men selve brystvævet ligger altid foran implantatet. Såret sys i flere lag og dækkes med plaster. Herover lægges en forbinding eller støttende sports-BH. Efterfølgende   indlægges patienten i nogle timer, evt. til næste morgen.

Efterforløb: Hævelse, bevægelsesindskrænkning og smerter må påregnes de første dage efter operationen. Hvis der er anlagt dræn under operationen fjernes disse en af de første dage efter

operationen. Der kan i starten være ret stærke smerter specielt når implantatet er placeret bag musklen. Smertestillende medicin er oftest nødvendig de første dage. Tråde fjernes efter 8-14 dage. Sygemelding 1-2 uger. Sport og gymnastik kan startes efter  ca. 4 uger.

Bivirkninger: Hævelse og misfarvning af brysterne de første uger. Føleforstyrrelse på hud og vorter i nogle måneder. Ar er sædvanligvis meget lidt synlige. En garanti for et bestemt udseende af arret kan ikke gives.

Komplikationer: Blodansamling opstår sjældent men kan nødvendiggøre blødningsstandsende operation. Sårinfektion er sjælden og som regel overfladisk. Risikoen for dybere infektion omkring selve implantatet er meget lille (formentlig i størrelsesordenen få promille), men til gengæld alvorlig. Dyb infektion nødvendiggør fjernelse af implantatet og langvarig antibiotisk behandling inden et nyt kan genindlægges. De første måneder findes ofte ændret og nedsat følsomhed af huden og brystvorten. Følelsen normaliseres oftest, men nedsat følsomhed i huden eller brystvorterne kan være varig.

Senkomplikationer: Omkring implantatet dannes hos alle en tynd bindevævshinde, der afgrænser implantatet fra det omgivende væv. I nogle få procent bliver denne bindevævskapsel ”fortykket” og skrumper i varierende grad med øget hårdhed og evt. ømhed af brystet til følge. Denne såkaldte kapselskrumpning kan opstå enkelt – eller dobbeltsidigt. Årsagen hertil er evt. hudbakterier. Tilstanden kan behandles med en kapseloperation der hjælper i de fleste af tilfældene. Er der først én gang opstået kapselskrumpning er risikoen for efterfølgende ny kapselskrumpning øget. Øget væske omkring implantaterne optræder meget sjældent.

Holdbarhed af implantaterne: Moderne implantater holder i mange år, hvor længe kan ikke siges på forhånd, men man kan med rimelighed forvente en holdbarhed på mindst 10 år, og for nogle af de nyeste formentlig betydelig længere. Man må således tage med i sine overvejelser, at en eller flere udskiftningsoperationer senere kommer på tale.

Mammografi: Undersøgelse af brystvævet for knuder ved mammografi kan være vanskelig at udføre hos patienter med implantater. Både silikone- og saltvands-implantater ”skygger” for røntgenstrålerne. I vore dage suppleres mammografi oftest med ultralydsscanning. Patienter over 40 år der ønsker brystimplantater bør have foretaget mammografi-ultralydsscanning før operation.

Forventet resultat: Større bryster oftest med et naturligt udseende og naturlige at føle på, hvis man vælger et implantat af en passende størrelse. Meget store implantater giver et unaturligt udseende af brysterne. Ved større asymmetri inden operationen kan man ikke forvente fuldstændig symmetri efter operationen. Ved visse deformiteter af brystet kan det være vanskeligt at opnå smukke bryster. Hos meget tynde personer kan der optræde rynker og folder af huden over øverste del af brystet.

Holdbarhed af operationen: Resultatet er ikke permanent, brysterne fortsætter med at ældes, dog holder implantaterne faconen godt.

Betænkningstid: Der skal gå 1 uge fra konsultationen til en operation kan foretages.

Man kan medbringe en ledsager ved konsultationen.

Se også den generelle information: “Brystforstørrende operation” på forsiden under “Operationsinformationer

Siden opdateret november 2013