Fedttransplantation til bryster

Fedttransplantation til bryster                                                                                        v. speciallæge i plastikkirurgi Eeva Kalaja Petersen

Formål: Fedttransplantation er en operation der har til formål at give fylde til bryster. Formålet er at gøre brysterne større , naturlige og evt. mere ens hvis de ikke er symmetriske.                                                                                                 Fedttransplantation kan anvendes til                                                                                    patienter der kun ønsker en mindre forstørrelse eller en pænere facon af brysterne.          patienter der ikke ønsker fremmedlegemer  ( silikoneimplantater ) i kroppen.                     patienter der har eller har haft problemer med silikoneimplantater.                                        patienter der har forskellig størrelse bryster, for at opnå størst mulig symmetri.

Generelt: Ved en fedttransplantationsoperation kan man kun opnå en moderat forøgelse af fylden af vævet ( volumen ). Der kan max. transplanteres ca. 300 ml fedt til hvert bryst, men ca. 50 % af dette forsvinder indenfor de første 3 måneder, så der bliver tilslut ca. 150 ml forstørrelse af hvert bryst. Hvis man ønsker  et større bryst, kan fedttransplantationen gentages. Ved fedttransplantation til brystet  bør der foretages  en mammografi inden operationen og igen 1 år efter operationen, da ardannelse efter fedttransplantationen i brystet ( fibrose ) undertiden kan forveksles med de forkalkninger, man ser ved brystkræft. Hos meget magre personer er der undertiden ikke nok fedt på kroppen til, at man kan få tilstrækkeligt fedt til en transplantation.

Teknik: Operationen udføres enten i fuld bedøvelse eller lokalbedøvelse evt. suppleret med indsprøjtning af smertestillende medicin og sovemedicin, afhængig af operationens størrelse. Det fedt der skal anvendes  til fedttransplantationen tages som regel fra maven ved en fedtsugning, men også andre steder, hvor der er fedt i overskud, kan anvendes. Der indsprøjtes  lokalbedøvende væske i fedtvævet, hvor man skal  fjerne fedtet for at mindske blødning. Specielle sugekanyler føres gennem  små stikkanaler ind i fedtvævet f. eks. på maven, og der suges indtil der er fjernet en passende mængde fedt. Det udsugede sterile fedt præpareres, så man har næsten rent fedt, der indsprøjtes i lange tynde baner på det sted, hvor man ønsker volumenforøgelse i brysterne.

Forløb: Efter operationen iføres patienten  evt. en passende bandage. De implanterede områder må ikke belastes d.v.s. man må ikke ligge på maven, og man må ikke massere brysterne de første 3 uger. Tråde fjernes efter 7-14 dage. Smerter behandles med mild smertestillende medicin. Man bør være oppegående, og arbejdet kan ofte genoptages efter ca. 1 uge. Sport kan påbegyndes efter 3-4 uger, når ømheden har fortaget sig.

Bivirkninger: Ømhed, hævelse, misfarvning og føleforstyrrelser af de behandlede områder samt ujævnheder under huden høre med til et normalt forløb.

Komplikationer: Ved en fedttransplantation må man regne med at noget af fedtet ikke “slår an” d.v.s. at noget af fedtet forsvinder inden for  den første tid. Egentlige komplikationer er meget sjældne og kan bestå i blodansamlinger, infektioner og nekrose (vævsdød) af huden samt permanente føleforstyrrelser i huden. Den største risiko er , at fedtet delvis forsvinder, og patienten derfor ikke opnår det resultat der forventes.

Forventet resultat: Øget fylde af væv der  giver brystet øget volumen og bedre naturlig facon. Evt.skal fedttransplantationen gentages en eller flere gange for at opnå det ønskede resultat.

Holdbarhed: Hvis fedtet slår an, hvilket kan bedømmes efter 2-3 måneder, forsvinder det ikke igen, men er blivende. Hvis man øger vægten, øger man fedtmængden i brysterne og  de bliver større, og hvis man taber sig taber man fedt fra brysterne, som bliver mindre. Man fortsætter selvfølgeligt med at ældes, resultatet følger aldersforandingerne og er derfor ikke permanent.

Betænkningstid:  Der er 1 uges betænkningstid fra konsultation til operation.

Man kan medbringe en ledsager ved konsultationen.

Sidst opdateret november 2013